Affald, klima og kildesortering

Os danskere har en forkærlighed for at tale om vejret. Så er det for koldt – så er det for varmt. Vi er aldrig tilfredse. Faktum er, at vi lægger mærke til vejret, og at vi ser, det har ændret sig over tid. Og ja, klima forandringer har der altid været, det er helt naturligt. Jorden har sin bane om solen, og det skaber udsving, da banen ikke er konstant i tiden. Det har bl.a. givet anledning til istider og mellemistider.

Det vi oplever nu, er dog noget anerledes. Klima forandringerne vi oplever nu, tilskrives af forskere atmosfærens vækst i indhold af drivhusgasser. Den store mængde af drivhusgasser opstår, ved vores øgede forbrug. Specielt i Danmark er vi slemme til at overforbruge. Sammenligner vi fx en dansker med en inder, ser man helt tydeligt, at vi som danskere årligt udleder 13-15 tons mere CO2 pr. person end inderen ved vores køb og smid væk kultur.

Meget af det affald der opstår i dagligdagen, kan allerede genbruges i den form det har. Derfor er det utrolig vigtigt at vi kildesorterer. Affaldet skal bare gøres rent, repareres eller sættes i stand. Det gælder fx flasker og syltetøjsglas, der smides i glascontaineren. Det kan somme tider bare renses og få et nyt låg, så kan det bruges på ny. Ved at genbruge produkter, bliver besparelsen af CO2-udledning større, end ved nyproduktion og udvinding af råstoffer.

Andre gange skal der lidt mere til. Noget affald må forarbejdes, for at kunne bygges op til nye produkter igen. Fx de produkter der laves i genanvendt plast eller genanvendt papir. Denne behandling af produkterne udleder mere CO2, end det, der genbruges direkte – men genanvendelsen er fortsat bedre for klimaet end forbrænding og deponering.

Det vi kan gøre idag som enkelt person er:

Punkt 1. Skær ned for forbruget – vælg primært produkter som kan genanvendes, og som mindsker spild.

Punkt 2. Vær miljøbevidst og kildesorter dit affald, så det kan genbruges eller genanvendes.

Punkt 3. Vær klimaambassadør og spred budskabet om, at der ikke findes affald; der er kun ressourcer, som vi låner og giver tilbage.

Gennem affaldssortering, kan man desuden bidrage til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Bl.a. verdensmål nr. 12 – Ansvarligt forbrug og produktion, som indeholder delmålet om at affaldsmængden skal mindskes bl.a. ved at forebygge, genbruge og genanvende. Samt delmålet om at sikre en miljømæssig forsvarlig håndtering af affald i hele dets livscyklus.

Spar penge ved affaldssortering

Måske tænker en del, at en innovativ og CO2 besparende løsning er dyr. Det kan de også ofte være – men det er bestemt IKKE tilfældet ved Longopac. Det er til gengæld en affaldspose løsning, hvor der er kæmpe muligheder for ligefrem at spare penge. Besparelsen vil kun vokse sig endnu større, når vi skal til at sortere mere i forskellige affaldsposer. Læs med og spar fremover penge ved at sortere dit affald.

Hvordan fungerer en Longopac pose?

Navnene Mini, Midi og Maxi angiver posens størrelse, og med matchende affaldsstativer, varierer højden tilsvarende posens størrelse. Pose og stativ tilsammen kan derfor holde samme mængde affald som en traditionel affaldspose, der er fyldt helt op med affald, så den lige kan lukkes. Men hvor ofte sker det, at man har den nøjagtige mængde affald, så man får udnyttet posens fulde størrelse, men stadig kan lukke posen helt til, uden problemer? Ved Longopac posen, sker dette faktisk hver gang. Posen er altid 100% fyldt, og kan altid lukkes – uanset hvor lidt eller meget affald du har fyldt i. Det skyldes posekassetten, der er én lang kontinuerlig pose, der kan deles over, hvor der er behov for det- se hvordan på billedet herunder:

Posen lukkes nemt vandtæt ved at lægge lidt pose dobbelt i bunden. Se HER hvordan.

Pris overblik

Nedenfor ses en tabel, der viser information om den standard affaldspose i forskellige størrelser. Første kolonne viser, hvor mange liter affald, posen kan indeholde, hvis den fyldes helt op til stativets top, inden den lukkes.

Prisen for det stykke pose, der fyldes til stativets top kan sammenlignes med prisen på en traditionel affaldspose, hvis den er fyldt helt op. Vores Midi affaldspose fyldt til kanten, svarer til én 125 liters affaldssæk. Hvis der derimod er mindre affald i Midi posen, når den skal tømmes, følger prisen med ned ved brug af en Longopac. Du tager kun den del af posen, som er brugt – resten efterlades til næste omgang affald. Fylder du fx kun mini affaldsstativet 20% op med affald, koster din pose kun 0,30 kr. Ved traditionelle affaldssække eller affaldsposer, betaler man altid for en hel pose, uanset hvor meget eller lidt affald, der er i, når den skiftes. Det skaber spild af plast og penge.

Forskelligt affald i 10 ens sække

En del af den kommende klimahandlingsplan er regeringens forslag om, at vi skal sortere i 10 affaldsfraktioner. Alt tyder på, at vi skal sortere mere i fremtiden, hvilket kan betyde endnu flere affaldsposer – netop derfor er det endnu mere relevant med en fleksibel affaldspose, der tilpasser sig affaldet i størrelse og pris. Forestil dig 10 almindelige affaldssække – de kan fås i forskellige størrelser, men det er billigere at købe større partier af samme type pose. De forskellige affaldsfraktioner fyldes sjældent lige meget, hvilket vil betyde nogle poser, fyldes meget lidt, når de smides ud. Desuden vil der selvsagt være en mindre mængde affald generelt pr. pose, når vi fordeler det i de 10 fraktioner. Hvis man alligevel skal finde nye mindre affaldsposer, når vi skal sortere mere, kan man ligeså godt skifte til et fleksibelt posesystem – og spare penge og plastforbrug.

Sortering for økonomi og miljø

Korrekt sortering af affald, betyder flere penge i kassen. Ved at sortere er der mulighed for at hjælpe miljøet, samtidig med at det er billigere at komme af med genbrugeligt affald, som papir, pap, glas, bioaffald mv. Her kan også være en besparelse, alt efter hvilken aftale, man kan lave med opsamlerne af affaldet. Det sorterede affald kan hentes eller leveres ved affaldsbehandlere, der sørger for at affald, der kan, bliver genbrugt. Din virksomhed eller organisation kan med affaldssorteringen være med til at støtte op omkring EU’s affaldsdirektiv og FN’s 17 verdensmål. Materialerne i affaldsstativerne, der passer til vores affaldsposer, kan også genanvendes. De er lette at skille ad. Når det har færdigtjent sit formål, skilles de ad, og sorteres efter materialetype til genanvendelse. 

5 tips til affaldssortering i virksomheder

Reducer affaldsomkostninger og øg sortering og genanvendelse

Cirkulær økonomi er gået fra at være en utopisk tanke, til at blive et mere og mere konkret mål i Danmark. Det er ikke uden grund, at affald er kommet højt på dagsordenen. Danskerne er storforbrugere, og har den kedelige EU-rekord i affald – vi smider 802 kg affald ud pr. indbygger om året. Lægges erhvervsaffald oven i danskernes statistikker, skaber hver dansker knap 3 ton affald om året. Det går ikke at vi spilder så meget godt – vi ER nødt til at gøre noget. Derfor skal vi have gang i mere affaldssortering i virksomheder. Nu er målet, vi skal sortere mere til genanvendelse og forbrænde mindre. Vores store mængder affald skal begrænses, og bruges igen til nye produkter. Hvis vi bliver gode til at sortere korrekt, kan vi ligefrem få muligheden for at tjene penge på at sælge affaldet som værdifulde ressourcer.

Tip 1: Start med en hurtig affalds revidering:

At smide alt affald i samme pose, har egentlig aldrig været særlig smart. Skræddersyede løsninger, der er konstrueret efter hvem og hvor det anvendes er at foretrække. Mange virksomheder har små affaldskurve under bordene, hvor alt affald bliver smidt i og blandes sammen. Det skaber et enormt spild. 

Spild af affald, der brændes af, fordi det ikke er sorteret til genanvendelse. 

Spild af affaldsposer, der stort set aldrig fyldes op, fordi de skal være store nok til at passe til spanden – men da næsten hver person har sin egen, genereres der ikke nok affald til at fylde en sådan størrelse pose. 

Spild af plads i affalds containere, hvor de mange små plastposer hurtigt får fyldt containeren med luft. 

Spild af penge, da man i sidste ende kommer til at betale for mere, end man har brug for – både container tømninger og plastforbrug, fordi poserne er for store til mængden af affald. 

Det første spild, kan afhjælpes ved at sætte muligheder op for sortering. Vælg poser med forskellig farve, efter hvad der skal i. Problemet er, hvis man vil løse det første spild med endnu flere affaldsposer, så øger man alle de andre typer spild. Dette kan undgås ved at skifte alle gamle typer affaldsposer ud med Longopac poser. Det bør altid være mængden af affald, der bestemmer posens størrelse.  

Tip 2: Undersøg, hvilket og hvor meget affald, Jeres virksomhed genererer:

Når man starter op med affaldssortering i virksomheder, kan det være svært at gennemskue, hvilke inddelinger man skal lave. Undersøg nærmere, hvilke affaldstyper I genererer i virksomheden. Har I fx meget plastemballage, kan det være en god idé at have en perforeret pose, hvor i kan indsamle plasten. Måske har i mange dåser fra drikkevarer, så det er en god idé at have en beholder til metal. Og selvom målet i cirkulær økonomi er, at alt affald skal genanvendes, kan det være nødvendigt her i processen også at have en pose til restaffald. 

Når sorteringen er gået i gang, kan det være en god idé at finde ud af om det rette affald ryger i den rigtige pose. Kan medarbejderne finde ud af, at sortere korrekt? Ellers kan det være, der skal noget mere til. Det kan være der skal et skilt op ved affaldet, der uddyber, hvilken type ofte brugt affald, der skal i hvilken pose. Det kan også være man skal lave en spørgeskema undersøgelse, hvor medarbejderne kan komme med inputs til, hvad de synes er sværest ved den nye sortering. Endelig kan det være, der skal laves en lille guide på en flyer eller et kort, som beskriver affaldssorteringen dybere. 

Tip 3: Brug farver og grafik:

Det skal være nemt at se, hvor man må smide sit affald i. Billeder kan være med til at understrege, hvad der må smides i hver affaldspose. Hvis det skal være stilrent, kan det være mærkaterne fra det fælles piktogramsystem er nok at sætte på. Skal det være mere beskrivende, er det også muligt at lave standere med tryk på. Vælg også poser i forskellige farver, der matcher til resten, så der ikke bliver nogle misforståelser i sorteringen.

Tip 4: Placeringen er vigtig:

Det er vigtigt for de daglige arbejdsgange, at placere affaldsstativerne bedst muligt. Papir sorteres ved kopimaskinen. Madaffald sorteres i køkken/kantine/tekøkken. Små sorterings stationer placeres centralt på hver etage. Det er vigtigt at gøre affaldssortering i virksomheder så enkel som muligt, for at opmuntre medarbejdere til at anvende det korrekt. Der kan også følge andre fordele med ved at placere affaldsstativer eller sorteringsskabe lidt længere væk fra skrivebordet. For meget stillesiddende arbejde kan give forskellige gener. Arbejdstilsynet anbefaler ligefrem, at man sætter papirkurve og printere væk fra skrivebordet, så man er nødt til at rejse sig i løbet af dagen. 

Tip 5: Skab overblik og lav beregninger med affaldet:

Det er en god idé at lave nogle beregninger fra start, over affaldet og sorteringen. Fx hvor meget affald der produceres i virksomheden. Hvilke typer affald der sorteres i. Hvor meget og hvilke typer sendes til genanvendelse og hvor meget bliver sendt til forbrænding. Måske er der ligefrem mulighed for nogle steder at vide, hvilke nye produkter, der kommer ud af genanvendelsen. Sæt nogle mål, og fremvis resultaterne for medarbejdere og kunder. Det kan skabe gode resultater for virksomheden. 

Vi hjælper meget gerne med at finde de rigtige sorteringsløsninger for Jer. Kontakt os for en nærmere snak om idéer og muligheder.

Miljørigtig affaldshåndtering

Flere og flere danskere stræber efter de mest bæredygtige og klima-/miljøvenlige løsninger. Et af de steder, hvor denne udvikling er kommet særligt i fokus, er affaldssektoren. Flere borgere ønsker at bidrage til affaldssortering, og affaldsbehandlerne gør sit for at gå i front som gode eksempler. Regeringen har sat målet om at landets CO2-udledning skal reduceres med 70 procent i år 2030. Det er et mål, der kan sætte Danmark i den grønne førertrøje på globalt plan. Det kræver, at man skaber forandringer på steder, man ikke tidligere har taget fat endnu fx med mere udbredt miljørigtig affaldshåndtering.

Kan lille Danmark overhovedet ændre på verdens klima?

Danmark alene kan ikke ændre meget på verdens klima, men vores grønne forandringer, kan skabe pres på verden omkring os. Samtidig kan vi vise gode eksempler, der gør det lettere for andre lande at følge trop. Vi skal være ambassadører for grøn omstilling. Ét af de steder vi slet ikke har taget nok fat endnu, er affaldssektoren. Der er flere gode grunde til affaldssektoren er én af de vigtige spillere i klimasnakken. Danmark er ét af de lande med den højeste CO2-udledning per person. Det skyldes vores velstående samfund med meget højt forbrug af ressourcer. Derfor skal vi omstille os til at forbruge mindre og genanvende mere. Jo mere vi genbruger og genanvender , jo større bliver besparelsen af CO2-udledning fra nyproduktion og udvinding af råstoffer. På den måde, kan vores tilgang til affald være med til at reducere store mængder af CO2, der ryger ud i atmosfæren som forandrer klimaet.

Hvor skal vi starte?

Men hvor skal man starte henne, med sådan en målsætning om forandringer? Det kan virke uoverskueligt. Først og fremmest er det vigtigt at starte NU! Hellere gøre noget, end at gå rundt og vente på den bedste løsning bliver opfundet. Vi bliver helt sikkert klogere undervejs, men måden vi mennesker lever på idag, tærer virkelig på planetens ressourcer. Vi lever, forbruger og forurener som havde vi 1,75 jordkloder til rådighed. Hvert år rykker datoen tættere på starten af året, for hvornår vi har opbrugt jordens ressourcer. Det betyder, vi er nødt til at ændre vores forbrugsmønstre. For at have en idé om, hvad der har bedst indflydelse på miljøet, har EU udviklet et affaldsdirektiv. Direktivet skal sikre miljøbeskyttelsen og ens vilkår for de, der beskæftiger sig med affald. Trekanten herunder viser en prioriteret rækkefølge af håndtering og behandling af affald – et affaldshieraki.

Affaldhierakiet fra EU’s affaldsdirektiv – angiver, hvordan man som udgangspunkt opnår det bedste samlede miljømæssige resultat, når man skal håndtere og behandle affald.

GreenUs tager udgangspunkt i affaldshierakiet

Eftersom vi allerede bruger for mange ressourcer, er det ikke nok, kun at bremse yderligere forbrug. Vi skal også skære kraftigt ned på vores “brug og smid væk”-kultur. Derfor ligger forebyggelse øverst i pyramiden. Forebyggelse er én af de største fordele ved GreenUs affaldsløsninger. Affaldsposer er så almindelige i hverdagen, at vi slet ikke tænker over, hvor stort et spild, de medfører. De fleste tømmer affaldsposen hver dag, og en del steder også flere gange om dagen. Hvis vi helt kunne undgå en pose, ville vi forebygge affald mest. Det ville kræve grundig og hyppig rengøring af affaldsspande med store mængder vand og rengøringsmidler. Derfor er Longopac posesystemet den affaldsløsning, der forebygger affaldsmængden mest, ved altid at tilpasse sig mængden af affald. Samtidig med at den unikke sammensætning af 3 lags plast giver muligheden for kun at bruge 1/3-del af det råmateriale, der ville blive brugt til en traditionel affaldssæk.

I toppen af affaldsstativet monteres én lang pose, foldet sammen til en ring. Mængden af plast rundt om affaldet, tilpasses altid til mængden af affald – sådan undgås spild.

Gamle drikkekartoner får nyt liv

Det er klart bedst for klimaet, at bruge fleregangs produkter i dagligdagen. Der findes bare engangsartikler, vi har virkelig svært ved at undvære, af forskellige årsager som fx hygiejne, praktik og økonomi. Derfor er genbrug og genanvendelse de næste punkter i affaldshierarkiet. En vigtig del af genbrug og genanvendelse er sorterering af vores affald. Affaldssorteringen gør, at produkter af samme materiale bliver samlet og håndteret med de bedste vilkår for at genopstå som noget brugbart – og ikke bare blive brændt. Alle toiletartikler og køkkenartikler i GreenUs webshop er af Lucart’s EcoNatural-serie. Det unikke ved serien er, at ALT produceres af genanvendte materialer fra gamle drikkekartoner. Kartonerne er normalt svære at genanvende, fordi de består af flere forskellige materialer (pap, plast, aluminium), der er svære at skille ad. Typisk ryger de i restaffald og brændes – her får de nyt liv, lader flere træer stå, og reducerer CO2- udslip.

Fordele ved EcoNatural engangsartikler af genbrugsmateriale.

farvede affaldsposer

Affaldssortering for alle!

Derhjemme skal nogen smide blød plast i restaffald… og på arbejdet skal den bløde plast i den samlede beholder til blød og hård plast… Eller var det omvendt…? Det kan være svært at finde rundt i affaldssorteringen. Ikke mindst fordi, der i dag kan være stor forskel fra kommune til kommune og fra privat til erhverv, hvordan vi skal sortere vores affald. Det ender ud i en masse fejl og modvilje til affaldssortering. Det er spild af kræfter. Vores fælles mål bør være, at arbejde hen mod en mere cirkulær og CO2-neutral affaldssektor. Dette opnår vi kun, ved at sortere mere, så vi kan genanvende mere. 

Et fælles ansvar

Den danske regering offentliggjorde mandag d. 18 maj 2020 en ny strategi for sortering af danskernes affald. Formålet med den nye strategi er at mindske CO2-udslippetmarkant. Bl.a. ved at gøre affaldssorteringen til den samme i hele landet, uanset om man er hjemme, på arbejde, i sommerhus eller ude i det offentlige rum. Visionen er en klimaneutral affaldssektor i 2030 – ved bl.a. at fjerne 80% af plastikaffaldet fra forbrændingsanlæggene.

Indtil nu har affaldssorteringen været op til den enkelt af vores 98 kommuner i landet. Nogle kommuner har brændt det meste affald af. Andre har sorteret flittigt. Affaldssortering giver mulighed for at genanvende alle de utroligt nyttige materialer, affald består af. Samtidig er CO2-udslippet langt mindre ved produktion med genanvendt materiale i forhold til at producere i nyt råmateriale. Hvis alle danskere sorterer alt husholdningsaffald frem for at sende det til forbrænding, vil miljøet årligt blive sparet for 589.000 tons CO2-udledning. Det svarer til den totale udledning af CO2 for 70.000 danskere – eller CO2-udledningen ved afbrænding af mere end 200.000 tons kul. Derfor er det også essentielt, at producenter er bevidste om, at producere og designe emballager, der begrænser ressourceforbruget og øger genbrugen og genanvendelsen.

Piktogrammer skal hjælpe med sorteringen

Den nye strategi vil ensrette affaldssorteringen i op til 10 grupper: Mad, papir, pap, metal, glas, plast, tekstil, fødevarekartoner, restaffald og farligt affald. 

Det betyder dog ikke, at man ender med at skulle have 10 spande til affaldssortering. Man kan forvente som privat borger at have 2-4 spande, der dækker alle 10 typer affald. Som virksomhed har man lidt andre muligheder end i hjemmet. Her kan indrettes smarte affaldsløsninger med farvekoordinerede poser. Det gør det nemt for rengøringspersonalet at flytte det sorterede affald ud til den rette container. I dag er det kun 8 pct. af virksomheder, der sorterer plast og kun 5 pct. sorterer madaffald. Der er klart plads til forbedring. 

Et sorteringsskab med farvede Longopac poser og piktogrammer – gør affaldssorteringen meget enklere for alle.

For at skabe sammenhæng for alle danskere, kan man med fordel benytte sig af det fælles piktogramsystem. Det er udviklet i samarbejde med tusindvis af borgere og affaldseksperter. Piktogrammerne findes både som klistermærker i forskellige størrelser til mærkning af affaldsbeholdere privat såvel som offentligt. Desuden kan de fås som skilte til genbrugspladser eller containere ved virksomheder. Systemet kombinerer det bedste fra eksisterende systemer rundt omkring i landet. Det er sket på baggrund af en omfattende kortlægning, samt en lang række møder, workshops, interviews og spørgeskemaundersøgelser. Både borgere og affaldsmedarbejdere fra kommuner og affaldsselskaber har deltaget. Udviklerne bag det fælles piktogramsystem er Dansk Affaldsforening, KL, Miljøstyrelsen og designbureauet futu. 

Med en ensretning af landets sortering, krav til produkternes materialevalg, de rette affaldssystemer og de fælles piktogrammer nærmer vi os en cirkulær affaldssektor – hvor affald bliver til ressourcer, der kan bruges igen, og igen og igen…