Miljørigtig affaldshåndtering

Flere og flere danskere stræber efter de mest bæredygtige og klima-/miljøvenlige løsninger. Et af de steder, hvor denne udvikling er kommet særligt i fokus, er affaldssektoren. Flere borgere ønsker at bidrage til affaldssortering, og affaldsbehandlerne gør sit for at gå i front som gode eksempler. Regeringen har sat målet om at landets CO2-udledning skal reduceres med 70 procent i år 2030. Det er et mål, der kan sætte Danmark i den grønne førertrøje på globalt plan. Det kræver, at man skaber forandringer på steder, man ikke tidligere har taget fat endnu fx med mere udbredt miljørigtig affaldshåndtering.

Kan lille Danmark overhovedet ændre på verdens klima?

Danmark alene kan ikke ændre meget på verdens klima, men vores grønne forandringer, kan skabe pres på verden omkring os. Samtidig kan vi vise gode eksempler, der gør det lettere for andre lande at følge trop. Vi skal være ambassadører for grøn omstilling. Ét af de steder vi slet ikke har taget nok fat endnu, er affaldssektoren. Der er flere gode grunde til affaldssektoren er én af de vigtige spillere i klimasnakken. Danmark er ét af de lande med den højeste CO2-udledning per person. Det skyldes vores velstående samfund med meget højt forbrug af ressourcer. Derfor skal vi omstille os til at forbruge mindre og genanvende mere. Jo mere vi genbruger og genanvender , jo større bliver besparelsen af CO2-udledning fra nyproduktion og udvinding af råstoffer. På den måde, kan vores tilgang til affald være med til at reducere store mængder af CO2, der ryger ud i atmosfæren som forandrer klimaet.

Hvor skal vi starte?

Men hvor skal man starte henne, med sådan en målsætning om forandringer? Det kan virke uoverskueligt. Først og fremmest er det vigtigt at starte NU! Hellere gøre noget, end at gå rundt og vente på den bedste løsning bliver opfundet. Vi bliver helt sikkert klogere undervejs, men måden vi mennesker lever på idag, tærer virkelig på planetens ressourcer. Vi lever, forbruger og forurener som havde vi 1,75 jordkloder til rådighed. Hvert år rykker datoen tættere på starten af året, for hvornår vi har opbrugt jordens ressourcer. Det betyder, vi er nødt til at ændre vores forbrugsmønstre. For at have en idé om, hvad der har bedst indflydelse på miljøet, har EU udviklet et affaldsdirektiv. Direktivet skal sikre miljøbeskyttelsen og ens vilkår for de, der beskæftiger sig med affald. Trekanten herunder viser en prioriteret rækkefølge af håndtering og behandling af affald – et affaldshieraki.

Affaldhierakiet fra EU’s affaldsdirektiv – angiver, hvordan man som udgangspunkt opnår det bedste samlede miljømæssige resultat, når man skal håndtere og behandle affald.

GreenUs tager udgangspunkt i affaldshierakiet

Eftersom vi allerede bruger for mange ressourcer, er det ikke nok, kun at bremse yderligere forbrug. Vi skal også skære kraftigt ned på vores “brug og smid væk”-kultur. Derfor ligger forebyggelse øverst i pyramiden. Forebyggelse er én af de største fordele ved GreenUs affaldsløsninger. Affaldsposer er så almindelige i hverdagen, at vi slet ikke tænker over, hvor stort et spild, de medfører. De fleste tømmer affaldsposen hver dag, og en del steder også flere gange om dagen. Hvis vi helt kunne undgå en pose, ville vi forebygge affald mest. Det ville kræve grundig og hyppig rengøring af affaldsspande med store mængder vand og rengøringsmidler. Derfor er Longopac posesystemet den affaldsløsning, der forebygger affaldsmængden mest, ved altid at tilpasse sig mængden af affald. Samtidig med at den unikke sammensætning af 3 lags plast giver muligheden for kun at bruge 1/3-del af det råmateriale, der ville blive brugt til en traditionel affaldssæk.

I toppen af affaldsstativet monteres én lang pose, foldet sammen til en ring. Mængden af plast rundt om affaldet, tilpasses altid til mængden af affald – sådan undgås spild.

Gamle drikkekartoner får nyt liv

Det er klart bedst for klimaet, at bruge fleregangs produkter i dagligdagen. Der findes bare engangsartikler, vi har virkelig svært ved at undvære, af forskellige årsager som fx hygiejne, praktik og økonomi. Derfor er genbrug og genanvendelse de næste punkter i affaldshierarkiet. En vigtig del af genbrug og genanvendelse er sorterering af vores affald. Affaldssorteringen gør, at produkter af samme materiale bliver samlet og håndteret med de bedste vilkår for at genopstå som noget brugbart – og ikke bare blive brændt. Alle toiletartikler og køkkenartikler i GreenUs webshop er af Lucart’s EcoNatural-serie. Det unikke ved serien er, at ALT produceres af genanvendte materialer fra gamle drikkekartoner. Kartonerne er normalt svære at genanvende, fordi de består af flere forskellige materialer (pap, plast, aluminium), der er svære at skille ad. Typisk ryger de i restaffald og brændes – her får de nyt liv, lader flere træer stå, og reducerer CO2- udslip.

Fordele ved EcoNatural engangsartikler af genbrugsmateriale.